Randver
  • Om Randver
    • Bestyrelsen
    • Vedtægter
    • Generalforsamling
    • Medlemsskab af Randver
    • Facebook
    • Randvers bane
    • Tøj
    • Parole
  • Kommende aktiviteter
    • 2025
  • Kontakt
  • Galleri
    • Billeder fra Jule-ridetur
    • Alrid/puls Bromme
    • Håndheste ridning
    • Harrested Skov
    • Firmakepni
    • Dysse & Pinsetur
    • Gørlev hesteskue
    • "Om heste og mænd"
    • Gamman stævne
    • Knæk Cancer ridt
    • Islandshestens dag
    • Tisvildehegn
    • Om Bid med Christina Suntum
    • Jule-ridt
    • Billeder 2015 >
      • Håndheste 2015
      • Randver kepni
      • Pinsetur
    • Billeder 2016 >
      • Keppni stævne 21. maj 2016
      • Gaman stævne d. 21. august 2016
      • Ø-lejr på Agersø d. 24.-25. september 2016
      • Juleridetur i Bromme d. 2. december 2016
      • Juletur ved Bjerge strand d. 28.12.2016
    • Billeder 2017 >
      • Fællesridning på Sandgaarden
      • Gaman Stævne
    • 2018

Randvers vedtægter

Vedtægter for Islandshesteklubben Randver
 
§ 1. Foreningens navn
 
Stk. 1.     Foreningens navn er Randver, stiftet d. 17.6.1980.
Stk. 2.     Randver er en klub under Dansk Islandsheste forening.
Stk. 3.     Foreningens geografiske område er Midt- og Vestsjælland.
Stk. 4.     Hjemstedet er Sorø Kommune.
 
§ 2. Foreningens formål
 
Stk. 1.     Foreningens formål er at virke for udbredelsen af og kendskabet til den islandske hest.
Stk. 2.     At virke for dens anvendelse som konkurrence- fritids- og skovturshest for hele familien.
Stk. 3.     At arrangere kurser, stævner og andet samvær for medlemmerne.
 
§ 3. Medlemskabet
 
Stk. 1.     Medlemskabet står åbent for alle ejere af islandske heste samt for andre med interesse for foreningens grundlag.
Stk. 2.     Medlemskabet er personligt. 
Stk. 3.     Kun medlemmer, der er fyldt 18 år, har stemmeret i foreningen, eller kan vælges til foreningens bestyrelse eller revisor.
Stk. 4.     Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til kassereren./ på sporti.dk
Stk. 5.     Bestyrelsen kan slette et medlem på grund af restance.
Stk. 6.     Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem, såfremt vedkommende har handlet i åbenbar modstrid med foreningens formålsparagraf eller har tilsidesat klubbens regler. I den situation har vedkommende ret til på førstkommende generalforsamling at fremlægge sin sag. Eksklusionen skal ske med mindst 2/3 stemmeflertal.
 
§ 4. kontingent
 
Stk. 1.     Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen.
Stk. 2.     Kontingentet gælder for kalenderåret, og er uafhængigt af, på hvilket tidspunkt af kalenderåret en indmeldelse finder sted.
 
§ 5. bestyrelse
 
Stk. 1.     Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 aktive medlemmer og 2 suppleanter..3 medlemmer til bestyrelsen vælges for to år ad gangen i lige år og 2 i ulige år. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2.     Bestyrelsen konstituerer sig selv herefter med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Stk. 3.     Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.
Stk. 4.     Bestyrelsen træffer alle for foreningens drift nødvendige beslutninger ved simpelt stemmeflertal i henhold til foreningens vedtægter og med ansvar over for generalforsamlingen.
Stk. 5.     Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst 4 medlemmer er til stede, herunder formand eller næstformand. Ved beslutninger via elektronisk medie skal mindst 4 medlemmer af bestyrelsen, herunder formand eller næstformand, tilkendegive deres skriftlige tilsagn.
Stk. 6.     Ved formandens forfald eller afgang konstituerer bestyrelsen sig selv.
 
 
§ 6. Tegningsretten
 
Foreningen tegnes ved formandens eller i dennes fravær næstformandens underskrift, dog ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt ved optagelse af lån/gældsætning af generalforsamlingen.
 
 
§ 7. Regnskab
 
Stk. 1.     Foreningens regnskab føres af den valgte kasserer og revideres af to revisorer, der vælges for to år ad gangen. En afgår hvert år. Genvalg kan finde sted. Endvidere vælges en revisorsuppleant for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2.     Foreningens regnskabsår er fra 1. oktober til 30. september efterfølgende år.
 
§ 8. Generalforsamlingen
 
Stk. 1.     Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i november måned.
For at deltage i generalforsamlingen skal kontingentet være indbetalt inden 1.oktober, og senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 2.     Indkaldelse sker skriftligt via mail med mindst 14 dages varsel. Medlemmer, der ønsker indkaldelsen sendt med post, skal skriftligt anmode om dette senest d.1.oktober.
Stk. 3.     Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må være formanden i hænde senest 10.oktober samme år. Forslag til kandidater til bestyrelsen, revisor og suppleant kan dog fremsættes på generalforsamlingen.
Stk. 4.     Generalforsamlingen ledes af en dirigent. Referat føres til protokol og underskrives af referenten og dirigenten.
Stk. 5.     Alle valg og afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Alle valg er skriftlige, såfremt der er flere kandidater, end der er ledige poster.
Stk. 6.    Valg til bestyrelse, revisor, revisorsuppleant foretages hver for sig.
Stk. 7.    På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen mindst bestå af følgende punkter:
      1.     Valg af dirigent og stemmetællere
      2.     Valg af referent
      3.     Bestyrelsens beretning
      4.     Godkendelse af årsregnskab
      5.     Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent for det kommende år
      6.     Indkomne forslag
      7.     Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år i lige år, Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år i ulige år
      8.     Valg af 2 bestyrelsesmedlems suppleanter for 2 år
      9.     Valg af 1 revisor for 2 år
    10.     Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år
    11.     Eventuelt
 
Stk. 8.     Generalforsamlingen er kun beslutningsdygtig, såfremt mindst 9 af medlemmerne er fremmødt. Er en generalforsamling ikke beslutningsdygtig indkaldes en ny inden 7 dage derefter med varsel som for generalforsamling, og den er da beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. På en sådan indkaldt generalforsamling må ikke behandles andet end det i indkaldelsen til den tidligere generalforsamling meddelte.
Stk. 9.     Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Valgbarhed kan opnås ved fuldmagt.
 
§ 9. ekstraordinær generalforsamling
 
Stk. 1.     Såfremt mindst 3 bestyrelsesmedlemmer eller 25 af foreningens medlemmer kræver det, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling med udførlig angivelse af hvilke sager, der ønskes behandlet.
Stk. 2.     Stemmeret ved ekstraordinær generalforsamling har enhver, der har haft stemmeret ved den ordinære generalforsamling eller har været medlem i mindst 3 måneder, inden den ekstraordinære generalforsamling afholdes.
Stk. 3.     Indvarslingen, der skal foregå som til en ordinær generalforsamling, skal ske snarest muligt og senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget ovennævnte anmodning.
 
§ 10. Ændring af vedtægter
 
Stk. 1.     Beslutning om ændring af nærværende vedtægter og bestemmelse om foreningens opløsning eller tilslutning til andre foreninger kan kun finde sted på en generalforsamling, når forslag herom forinden er fremsat skriftligt af et medlem eller bestyrelsen og bekendtgjort i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk. 2.     Vedtægtsændringer, opløsning af foreningen eller tilslutning til andre foreninger kan kun besluttes med mindst 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer.
 
§ 11. Opløsning af forening
 
Ved beslutning om opløsning af foreningen overdrages foreningens eventuelle midler til Dansk Islandshesteforening.
 
Disse vedtægter er besluttet på den ordinære generalforsamling  den 22. november 2007.         ændret  den 11-11 2008. – 7.11.2010 - 11.11.2012 og 23.11.2024. Vedtægterne træder i kraft straks.
 
 
 
Powered by Create your own unique website with customizable templates.